Tittel (5) | Filtype | Publiseringsdato | Last ned |
---|---|---|---|
Anmeldelse i Aftenbladet av Christiania Theaters urfremførelse av Henriks Ibsens Peer Gynt (1876) | 25. feb. 1876 | Last ned | |
Anmeldelse i Aftenposten av Christiania Theaters urfremførelse av Henriks Ibsens Peer Gynt (1876) | 25. feb. 1876 | Last ned | |
Anmeldelse i Dagbladet av Christiania Theaters urfremførelse av Henrik Ibsens Peer Gynt (1876) | 25. feb. 1876 | Last ned | |
Anmeldelse i Morgenbladet av Christiania Theaters urfremførelse av Henrik Ibsens Peer Gynt (1876) | 26. feb. 1876 | Last ned | |
Anmeldelse i Saisonen av Christiania Theaters urfremførelse av Henrik Ibsens Peer Gynt (1876) | 3. mar. 1876 | Last ned |
Peer Gynt
Peer Gynt (1876) var en teaterproduksjon av Christiania Theater. Peer Gynt var en urpremiere basert på et dramatisk dikt av Henrik Ibsen med samme tittel. Musikken var spesialkomponert av Edvard Grieg, etter oppfordring fra Ibsen selv.
Regissør var Ludvig Josephson.
Henrik Klausen spilte tittelrollen.
Sofie Parelius spilte Mor Aase.
Peer Gynt gjestet Det Norske Theater i Bergen i august.
Fra 1892 spilte teatret bare de tre første aktene.
Informasjon
(Objekt ID 44020)Objekttype | Produksjon |
Premiere | 24. feb. 1876 |
Produsert av | Christiania Theater |
Basert på | Peer Gynt av Henrik Ibsen |
Publikum | Voksne |
Antall hendelser | 87 |
Språk | Norsk |
Emneord | Teater, Drama |
Spilleperiode | 24. feb. 1876 — 7. jun. 1893 |
Spilletid | 5 timer |
Nettsted | Nasjonalbiblioteket |
KILDER:
Live Hov: Kunstnere og yrkeskvinner
Berg, Thoralf. (2009, 13. februar). Henrik Klausen. I Norsk biografisk leksikon. Hentet 5. november 2014 fra https://nbl.snl.no/Henrik_Klausen.
Nasjonalbiblioteket, ibsen.nb.no, 11.11.2014 / 12.01.2016, http://ibsen.nb.no/id/1833, http://ibsen.nb.no/id/5588, http://ibsen.nb.no/id/14705.0, http://ibsen.nb.no/id/11183619.0, http://ibsen.nb.no/id/30751.0
Wikipedia, no.wikipedia.org, 07.12.2011, http://no.wikipedia.org/wiki/Christiania_Theater
Navn | Rolle |
---|---|
Henrik Ibsen | – Dramatiker |
Ludvig Josephson | – Bearbeidet av |
Ludvig Josephson | – Regi |
Edvard Grieg | – Musikk |
Christian Abelsted | – Skuespiller (En fellah) |
Jacob Hveding Asmundsen | – Skuespiller (Mannskap) |
Jacob Hveding Asmundsen | – Skuespiller (Aslak smed / En heler / Skipperens mannskap) |
Johannes Brun | – Skuespiller (Dovregubben) |
Hans Brun | – Skuespiller (Aslak smed / En tyv / En fellah) |
Ole Bucher | – Skuespiller (Solveigs far / Et hofftroll / Huhu) |
Amalie Døvle | – Skuespiller (Seterjente / Kjerring) |
Hanna Ehn | – Skuespiller (Seterjente) |
Signe Giebelhausen | – Skuespiller (Brudgommens mor) |
Sigvard Emil Gundersen | – Skuespiller (En norsk skipper) |
Hjalmar Hammer | – Skuespiller (Hussein) |
Thora Hansson | – Skuespiller (Solveig) |
Andreas Isachsen | – Skuespiller (En fremmed passasjer / Knappestøperen / en mager person) |
Johanne Juell | – Skuespiller (Ingrid / Anitra) |
Henrik Klausen | – Skuespiller (Peer Gynt) |
Elisabeth Klausen | – Skuespiller (Solveigs mor / Brudgommens mor / Anitra) |
Peter Nielsen | – Skuespiller (Brudgommens foreldre / Skipperens mannskap) |
Sofie Parelius | – Skuespiller (Mor Aase) |
Arnoldus Reimers | – Skuespiller (Bonden på Hægstad / Begriffenfeldt) |
Leonora Selmer | – Skuespiller (Ingrid) |
Jens Selmer | – Skuespiller (Brudgommen / En skipskokk) |
Carl M. Svendsen | – Skuespiller (En heler) |
Clara Ursin | – Skuespiller (Kari / Kjerring) |
Camilla Wiese | – Skuespiller (Seterjente + Solveigs 2 sanger fra kulissene) |
Lucie Wolf | – Skuespiller (Den grønnkledde) |
Solveigs mor: Frk. Olsen
Kari / Kjerring: Frk. Rasmussen
Skipperens mannskap: Hr. Rasmussen, Hr. Lund
Kjøkemesteren: Hr. Rasmussen
2. aug. 1876 – Det Gamle Teater, Komediehuset | gjestespill |
24. feb. 1876 – Christiania Theater | Urpremiere |
Skribent ukjent, 25.02.1876, Aftenbladet [Kristiania]:
"Saaledes syntes hele første Akt som den mest sammenhængende og dramatisk anlagte at gjøre størst Virkning, og Bifaldet var her baade stærkt og hyppigt, ligesom det ved Aktens Slutning steg til en begejstret Fremkaldelse af Frk. Parelius og Hr. Klausen, hvis Spil som Aase og Per Gynt (SIC) ogsaa havde været ganske fortræffeligt. [...] Man tør vel saaledes sige, at Stykket fulgtes med Interesse og modtoges meget gunstigt, om det end ikke lader sig negte, at Interessen mere knyttede sig til de enkelte Tableauer af forskjellig Art end til det hele Stykkes dramatiske Udvikling eller Handlingens Gang [...] Den, som imidlertid sejrede en ubetinget Triumf, var Hr. Klausen, hvis Gjengivelse af Titelrollen var meget talentfuld og vel studeret [...] Edv. Grieg har til Stykket skrevet en Musik [...] vi bekjender, at vi ikke strax igaar Aftes under de fra alle Kanter strømmende Indtryk saa ganske fik Tag paa den hele Musik, der imidlertid i sine Grundtræk var Komponistens ejendommelige og vistnok vil fortjene et nærmere Bekjendtskab."
Skribent ukjent, 25.02.1876, Aftenposten [Kristiania]:
"Den første Opførelse af Peer Gynt — som til forhøiede Priser igaar gaves for aldeles udsolgt Hus — maa betegnes som en fuldstændig succés for Forfatteren, Hr. Ibsen, for Komponisten, Hr. Grieg, for Arrangøren, Hr. Josephson, og for Titelrollens Udfører, Hr. Klausen. Det vovsomme Experiment var saaledes lykkedes [...] Saameget Godt, saameget Talent er ved denne Opførelse paa forskjellige Maader kommet frem [...] Saavidt vides har ingen Theaterdirektør tidligere end Hr. Josephsonfattet end sige fuldført den Tanke at bringe dette Drama frem paa Scenen. [...] Der havde alt længe verseret Rygter om den Flid og Pragt, som var anvendt paa Dekorationer og Udstyr, og disse Rygter viste sig saa langt fra ugrundede, at Virkeligheden upaatvivlelig langt overgik de Flestes Forventninger. [...] idethele saa megen Flid, Kunst og virkelig Pragt har vel aldrig før forekommet paa vort Theater. [...] Hr. Klausenhar i Peer Gynt skabt en Rolle, der ubestridt gjør ham til en af vort Theaters Størrelser. [...] Griegs Musik var særdeles virkningsfuld og sluttede sig paa en genial Maade til Situationerne. [...] At Peer Gynt bliver et Kassestykke, kan man ikke tvivle om; thi det hører fra nu af til dem, som alle Mennesker maa have seet."
Skribent ukjent, 25.02.1876, Dagbladet [Kristiania]:
"Det var ogsaa tydeligt, at Publikums Interesse holdtes mest i Aande under de tre første Akter, noget som vel ikke udelukkende kan skrives paa den Træthed, der tilsidst i nogen Grad vil gjøre sig gjældende blandt Tilskuerne under en Forestilling, der drager ud i fulde fem Timer. [...] Man sporede paa intet Punkt noget til den Usikkerhed, der ellers kun altfor ofte pleier at klæbe ved en første Gangs Udførelse, og det var let at mærke, at samtlige Medvirkende, ingen undtagen, havde gaaet til sit Arbeide med Kjærlighed og Interesse for den betydningsfulde Opgave, som var dem stillet i Fortolkningen af det storslagne Digterværk. Hr. Klausen havde af Titelrollen skabt en Figur, der vistnok uden Overdrivelse kan betegnes som noget af det i sin Helhed mest fuldendte, som er bleven præsteret paa en norsk Scene.[...] Ved siden af Hr. Klausen maa særlig nævnes Frk. Parelius og Hr. Isachsen; ogsaa om dem gjælder det, at deres Gjengivelse af deres respektive Partier stod nær det Udmærkede. Den af Hr. Grieg til Stykket komponerede Musik, der karakteristisk sluttede sig til Digtningen, bidrog ikke lidet til det vellykkede Ensemble"
Skribent ukjent, 26.02.1876, Morgenbladet [Kristiania]:
"[...] Hr. Klausen. Af alt, hvad denne fremadstræbende Kunstner hidtil har præsteret, har neppe noget saa decideret betegnet hans Fremgang og saa sikkert vidnet om hans Begavelse, som hans Udførelse af dette [...] Frøken Parelius giver en ypperlig Aase. [...] vidne om særlig Begavelse som dramatisk Komponist, og der er en djærv Originalitet i den hele musikalske Behandling. [...] Hvad mise-en-scène angaar, saa kan det vel uden Overdrivelse siges, at noget saa fuldkomment i denne Retning ikke har været præsteret paa vor Scene."
Skribent ukjent, 03.03.1876, Saisonen [Trondhjem]:
"Det har vel heller aldrig før lykkedes Hr. Klausen at vinde en saa almindelig og levende Anerkjendelse fra Publikums Side, som denne Aften. Applaus fulgte næsten efter hver større Scene, Fremkaldelser mellem Akterne og til Slutning. [...] Ogsaa Frøken Parelius vandt fortjent Anerkjendelse i Applaus og Fremkaldelse. [...] Musiken er vistnok i sin Helhed et meget fremragende Arbeide, (saavidt man tør dømme efter denne enkelte Opførelse, da Publikum for en meget stor Del viste den Mangel paa sømmelig Interesse og Agtelse for Komponisten, at der dreves fri Konversation under mange af Numrene."